Epay opsætning til Pay.Link

For at opsætte din Pay.Link integration, skal du forberede Epay til at modtage data fra Xena – Her har du en vejledning til hvad du skal gøre.

Åbning af domæne i relay-scriptet
Hvis du bruger dit domæne til også at modtage betalinger fra en Webshop eller lignende – så skal du åbne for et domæne mere i Epay.

Sådan gør du:

  1. Log ind på www.epay.dk
  2. Klik Indstillinger -> Betalingssystemet
  3. Under ‘Dine domæner’ skal domænet ‘quotify.one’ også fremgå.
  4. Klik på linket til ‘kontaktformularen’
  5. Udfyld formularen, og skriv i teksten at ‘du gerne vil åbne for www.quotify.one i relay-scriptet’
  6. Vent indtil support udfører åbningen.

Bemærk at Epay trækker ca. 49 kr. om måneden for det ekstra domæne.

API / Webservice
For at Pay.Link kan hæve betalinger direkte fra Xena, skal der gives tilgang til dette.

Sådan gør du:

  1. Log ind på www.epay.dk
  2. Klik API / Webservices -> Adgang
  3. Indtast et personligt kodeord til Webservice, og tryk Gem Kodeord (VIGTIGT: Dette kodeord skal også indstilles i Xena under Opsætning -> Pay.Link)
  4. I næste felt skal du indtaste følgende IP-adresse: 93.191.156.166 – Skriv evt. Quotify.one i ‘Egen note’ og tryk Opret IP-adresse

NU kan Quotify Pay.Link og Epay snakke sammen 🙂